vejl. pris 699,-

Spar28%

Krohn Vintage Port 2017, 75cl. Portugal

Krohn Vintage Port 2017, 75cl. Portugal

Antal

Før699,-kr.

Nu499,95kr.

Beskrivelse

En meget stor årgang for Vintage Port. En kødfuld og intens vin, der får lakrids, figen, blomme, tjære og espressokaffe til at danse rundt i munden før den massive garvesyre slår ned og minder om, at der er årtiers udvikling forude.... En nyfødt med monsterkræfter, der skal have tid til at finde sin harmoni: gerne mellem 10 og 40 år, eller en bredbundet karaffel, hvis man vil have oplevelsen før.

Vinen er et såkaldt "field blend" med de fem mest kendte portvinsdruer, som fra gammel tid har været plantet imellem hinanden. De fleste druer er fra Krohn's egen vingård "Quinta de Retiro Novo" i det centrale Douro ved Pinhao.
2017 havde et tørt og ret køligt forår med fin frugtsætning. I maj og juni kom varmen og gav et fint og regelmæssigt farveskifte i druerne. Juli var meget varm, men august mere moderat, og nætterne var kølige, så syreniveauet blev holdt oppe og tørkestress stort set undgået. Lidt velgørende regn tidligt i september gav det sidste til en høst af meget koncentreret frugt med et lille udbytte.